Ideen
Jeg har en drøm om på en lun sommerdag at kunne sidde inde midt i et rosenbed, fyldt med duftende roser, og læse en bog.
Der skal stå en rar bænk på en lille plads, omgivet af engelske og historiske roser. Egentlig er jeg mest begejstret for de historiske roser, for de dufter helt fantastisk. Men de har typisk den ulempe at de kun blomstrer én gang på en sommer. Godt nok en overvældende blomstring, men alligevel. Jeg vil også godt have blomster i juli. Så jeg har valgt at blande engelske roser fra David Austin ind i bedet, for de blomstrer med forskellige intervaller hele sommeren og en del af efteråret med.
Jeg haft engelske roser før, og er begejstret for deres sundhed og grokraft. Specielt er der mange af roserne der er ganske modstandsdygtige over for svampesygdomme som rust og meldug. de historiske roser har jeg også nogen erfaring med,
og har et par favoritter der absolut skal være en del af bedet, som eksempelvis Rose de Rescht, eller Stanwell Perpetual. De historiske roser er ofte mere modtagelige overfor rust end de engelske, til gengæld gror de så kraftigt at det ikke rigtig gør noget.
Mit rosenbed sk
al ikke være så "pænt" og ordentligt. Det må gerne være frodigt, lidt vildtvoksende, og gerne med en lille overraskelse i ærmet hist og pist. Så ikke noget stiligt velklippet med ensfarvede roser her.

No comments:
Post a Comment